Friday, May 29, 2009

Nedbrydning af strømpegarnslageret........

......uha som det går!


En rigtig drengevest i de flotteste blå farver. Mønsteret er fra bogen "Sødt og Blødt" skrevet af Lene Holme Samsøe.
Vesten er en str. 3år og opskriften er fulgt til punkt og prikke. Ingen ændringer. Der gik sølle 85 gram OPAL strømpegarn til den...var lidt skuffet over jeg kunne klare mig med under et 100 grams nøgle. Men så er der jo til noget andet af resten i samme farve.



Det er så den første af de tre veste/ slipover som jeg har planer om at strikke til de mindste af mine nevøer ..... altså som julegave har jeg tænkt.


Endnu et par sokker til stakken.

Så alt ialt har jeg nu brugt hele 240gram strømpegarn fra lageret...... og der er mere på pindene.

Wednesday, May 27, 2009

The Forest Canopy Shawl......


.......har været undervejs! 300 gram Cascade uld på pind 4,5mm og så bare derudad!
Ikke særlig spændende i længden at strikke.......



.....men det blev da kanonflot som færdigstrikket.

Farven er vel nærmest lidt hvedegul med et bitte hint af lidt grønt.
Det skal lune dejligt på en lidt kølig sommer aften.
Opskriften kan købes her!

Wednesday, May 20, 2009

En sengehistorie...........



.....ja egentlig hvordan Emma's seng blev forvandlet fra de lyserøde toner til de meget dybe og lidt mørke lilla, blå og turkis farver.

Det skete her over weekenden, hvor det flotteste af de flotteste tæpper endelig ankom til vores hus.....kærligt hjembragt til os fra Emma's Moster.
Jamen vi kunne da næsten ikke trække vejret, da vi fik det ud af posen. Ubeskriveligt siger jeg bare og sikke et arbejde med at hækle, hæfte ender og sy sammen....

Og Emma blev så glad.......jeg tror sørme helt hun glemte, at lyserød egentlig var hendes ynglingsfarve......der nu pludselig skiftede til lilla "for sure".

Her ses hun den første nat.......ingen dyne, nej tak hellere det nye tæppe!



Og så ellers en masse fotos af tæppet som passer perfekt i størrelsen til Emma's seng.



Der er blev handlet stof hos den lokale og Emma har selv valgt stoffet til min Farmor's gamle olmerdugs puder.....det ser sgi da flot ud.




Jeg synes jeg er så beriget af alt, når ens datter bliver den heldige ejer af sådan et smukt hæklet tæppet......jeg bliver så ualmidelig stum og ikke mindst utrolig rørt ved tanken om, at et andet menneske synes jeg skal have sådan et smukt gennemarbejdet tæppe til min datter. ET menneske som jeg kun kender gennem cyberspace og som jeg i virkeligheden aldrig har mødt! Tusinde millioner tak kære søde Marianne.... tæppet vil følge Emma indtil det er slidt op i små tråde!

Wednesday, May 13, 2009

Striber......

...i massevis! Smittet af Britt's initiativ er jeg nu gået igang med at bruge 1000gram af mit strømpegarns lager. Det er stort, det kunne selvfølgelig være større! Det begyndte at vokse efter jeg mødte hende her i cyberspace og blev bekendt med hendes webshop og altid super gode tilbud.



Så der er startet med lidt rester....som jeg iøvrigt også har en del af. Resterne kan udnyttes til sokker i de små størrelser. Hurtig strikkende projekter kan jeg li'!



Og så er der jo selvfølgelig også et hæklet slumretæppe til een eller anden i familien...nok niecen.

Der hækles firkanter af resterne og en ensfarvet kant i skrappe gule og orange farver.....alt fra storlageret.



De er hyggelige at hækle og der er en del efterhånden....mangler bare en kant....men der skal stadig hækles mange endnu.



Og så kan jeg jo også bare lige strikke nogle drengeveste til små nevøer i familien....sådan til julegaver! Yep der er ideer nok og der er så sandelig også strømpegarn nok.
Gevinsten for at bruge 1000gram af mit strømpegarn må så afgjort være et Christel Seyfart sjal's kit.

Wednesday, May 6, 2009

Holde varmen...........

....yep, det er lige hvad vi kan her hos os. Vi har i dag pludselig haft 40 graders varme og det er overhovedet ikke normale omstændigheder. Som regel har vi jævn temperatur hele året rundt sådan omkring 20-25 graders varme. Så hele familien Petersen sidder og puster og sveder ret meget lige nu.



Det værste er bare, at der i Santa Barbara; som ligger ca. 20km fra mig, er storbrand. Med de stærke ørkenvinde kan vi både se og mærke røgen her hos os. Det lugter udenfor som et stor lejrbål......blot er det store huse, som brænder af og tusindevis af mennesker er blevet evakueret. Det er ganske forfærdeligt!



Sådan har den ellers altif blå himmel set ud i dag.........og jeg kan fortælle, at det er ikke særlig sundt at opholde sig udenfor lige nu med en luft, der ulmer af røg og med aske, der stille falder.



Godt nyt er at der er updates i butikken.....og der er blandt anden en sektion der hedder FREE SHIPPING til hvorend du bor i verdenen!

Monday, May 4, 2009

Anemone...

..har set dagens lys. Den er blevet smuk og den er endnu smukkere i brug.



Det er en af Sanne's dejlige modeller.....let og meget ligetil at strikke....kun lige det, at jeg nok ikke lige skulle have valgt så mørk en lilla farve for den er kun til at strikke med ved rigtig meget dagslys og ikke foran en god film.



Materialet er vist noget Shetlandsuld købt hos Mathilde i Viborg. Det lugter meget af spindeolie, men ulden bliver bliver meget blød efter vask.....så mon ikke det er det materiale alle omtaler for tiden! Der gik bare sølle 85gram inkl. knapper til en str. 6 år, så mon ikke der findes flere rester af den mængde på storlageret til flere Anemoner!



Den er strikket ca. 3cm længere før ærmegab.....Emma har stadig lang overkrop...ellers så er der ingen ændringer!



Anemone er en rigtig sød og klædelig vest. Designet er i topklasse og opskriften er utrolig velskrevet.