Friday, July 31, 2009

Halvvejs.....

i nedbrydningen af strømpegarnslageret.....og målet er jo foreløbig 1000gram!
Jeg er med denne vest nået til ialt 500gram' s forbrug af strømpegarn. Forbruget er 90gram til en str. 6 år.


Vesten er til en niece og ikke til Emma selvom Emma prøvede på at overbevise mig med diverse yoge positioner, at lige netop sådan en vest havde hun da ikke.....og det er rigtigt, men denne vest er nu alligevel ment til kusine Justine.....altså når det engang bliver juletid!


Vesten er som sagt strikket i str. 6år og skal måske egentlig strikkes i str. 8år til Emma....opskriften findes i denne bog.



Det var så nr. 3 udaf de 4 veste, som skal strikkes til julegaver....for pokker hvor det går som smurt i olie!

Thursday, July 23, 2009

Summer Mode....



....ja det er lige hvad hastigheden er stillet ind på i denne tid! Og nej, hvor er det da bare skønt at kunne tage det med ro i mange uger inden Emma skal starte i Kindergarten (børnehaveklasse).
Der strikkes lidt...ikke meget, men lidt har jo også ret.



Jeg er nu færdig med slipover nr. 2 ud af 4 af mine julegaver. Dejligt at være i god tid. Og så rykker det jo også lidt på strømpegarns barometeret.
Endnu et hit af en vest i str. 3år fra bogen "Sødt og Blødt" skrevet af Lene Holme Samsøe. Den er strikket i strømpegarn som er fra Uldgården dvs. kanterne er Opal garn.



Og så blev det til at par strømper til mig i grønne nuancer strikket i FABEL strømpegarn. Super lækkert strømpegarn at strikke i.....det må jeg have noget mere af, når der er brugt noget mere af mit strømpegarnslager.


Dejlig farvesammensætning......også med en lille afhopper i stribefordelingen på det ene skaft....en lille charme mere.

Nå, men nu til de benhårde facts......Vesten vejer 100gram og sokkerne 70gram. Der er i frovejen brugt 240gram.......så alt i alt bliver det til et forbrug på 410gram....yipee.....go Malle go!