Wednesday, October 20, 2010

Armbånd....

hæklede i mange udgaver. Når man først får hæklet et,



..... så kan man jo også lige lave et mere og så måske lige i en anden farve udgave....


....og så kører hæklemøllen ellers bare derudaf!



Sådan ser et færdigt hæklet armbånd monteret med knap.



.....og her er så lidt af en uges produktion!

Her i huset har vi desværre ikke efterårsferie, men vi har da fået lidt efterårsvejr. Jeg elsker et godt regnskyl der kan vare en hel dag....tøffe rundt i pyjamas og bare nuller med håndarbejde og hjemmebag.



Gang i pejsen, masser af stearin lys tændt, det bliver tidligt mørkt og pigerne kan finde ud af at tegne sammen på et stort stykke papir! JA, ved i hvad så er der efterårs mood her hos os i California!

Friday, October 15, 2010

Mere fra dengang....

.....jeg fik en gang et nøgle garn i gave fra Irene og fik det hurtigt omdannet til en lille hue. Nu vil jeg lige sige på forhånd, at jeg absolut ikke er til pastel farver og slet ikke "knoppe garn", men der var nu noget meget særligt over dette garn nøgle. Kvaliteten var helt i top....italiensk for at det skal være korrekt og en god blanding af super materialer...husker ikke hvilke. På pindene kom en videreudvikling af spidsnæse huen.






....og nu mange år efter er der endelig een, der er blevet så glad for huen.
Nogle gange skal ting bare lige ligge hen mange år inden den rette ejermand dukker op.

Wednesday, October 6, 2010

...engang....

..hed jeg Strikketanten her i blogverdenen...og den blog findes selvfølgelig endnu!
Dengang ventede jeg stadig på min lille Anna og var i begyndelsen af min adoptionproces utrolig flittig med at strikke et styk klæde til hende hver måned....men som processen trak i langdrag og stakken af hjemmestrik voksede stoppede jeg. Idag hvor vejret er blevet lidt køligere i det har Anna så meget glæde af mors hjemmestrik.

Se selv denne orange trøje, der passer hendes perfekt.







Jeg undskylder billedekvaliteten for Anna er en meget travl lille pige, der suser rundt og har ikke tid på at mor skal knipse et foto.


PS...og så har jeg fået opdateret mit banner....så der nu står "mand og børn"....tak til Eva for lige at gøre mig opmærksom på dette!

Friday, September 24, 2010

Og må vi så be' om en opdatering.....

...ærgeligt at der altid skal gå så lang tid mellem indlæggende selvom der egentlig altid er den del at skrive om....som f.eks. idag, hvor det er Anna's fødselsdag og hun fylder hele 2 år. Vi har fejret hende fra vi stod op med både sang og pakker. har lige været i parken med hende så hun kunne hygge sig med sine to veninder.....og i aften skal vi igen feste. Det er cool at blive 2år og lige nu tager hun sig lige en god middagslur.



For nogle uger siden vandt jeg et par rigtig søde kjoler til Anna hos Heidi. Her kan i se den ene....de er stadig lidt store i det selvom de vist er str. 2 år, men Anna hører slet ikke til de store i hendes aldersklasse...hun er meget petite og typisk Asiatisk i hendes størrelse...men selvfølgelig helt og aldeles perfekt.
Vi bruger nu kjolerne alligevel dels fordi de er så flotte og fordi vejret pludselig er blevet sommerlig og det er derfor skønt kun at have en tynd kjole over sin bodystocking. Tusinde tak Heidi for de smukke kjoler....dem er vi meget glade for her i huset.

Wednesday, August 18, 2010

ETSY butikken.....

...der er lagt lidt nyt ind i butikken over de seneste dage.




Jeg har prøvet at sy lidt tasker ala muleposer til børn, hvor de selv kan farve på forsiden med tøj tusser for at give den et personligt præg. Der er vedlagt 5 tusser til hver taske....foreløbig har jeg fået syet 4 og der kommer nok flere af slagsen.




Synes selv det er allertiders gave ide til børn og den kan da bruges til børn i mange aldre.


Nålebøger har jeg også fået syet nogle stykker af....








Og så er der flere net eller tasker til børn med motiver omringet af lidt crazyquiltning....jeg forestiller mig at tasken kan bruges til hvad der skal bruges af tøj til et weekend ophold, skiftetøj til sport eller legetøj til bilen .....osv.



Tuesday, August 17, 2010

Fortsættelsen.....

det der med strikkede flag, banner, trekanter.....eller hvad du nu vil kalde det, er faktisk slet ikke så ringe endda.



Selvom min billedkvalitet er helt hen i vejret så er banner ranken helt som jeg havde mig tænkt mig.


Hvis du har tænkt dig at gøre lignende forsøg skal du bare have fat i noget bomuldsgarn og prøve dig frem til den kvalitet og tykkelse du helst vil have. Jeg prøvede lige fra pind 3,5 til 4,5, med dobbelt garn og enkelt tråd. Egentlig synes jeg alle typer blev gode....og det er da lidt sjovt at lave dem i forskellige størrelser.

Trekanterne er strikket sidelæns.....start med at slå 3masker op og så skal du ellers bare slå 2 masker op i enden af hver anden pind indtil du når den størrelse du søger. Jeg havde 27masker på pinden før jeg begyndte at lukke 2 masker af på hver anden pind.
Når du har 3 masker tilbage på pinden lukkes de alle af!

Hæft enderne, når du har det ønskede antal af trekanter.....jeg valgte 7....sy dem på en kraftig snor....det blev til noget have snor ala sisal hos mig. Måske du har noget mere spændende i dine gemmer.....måske du vil hækle, sno en pænere snor selv!



God fornøjelse.... Har du spørgsmål vedrørende min simple opskrift....så giv mig endelig et pip.

PS...Emma har stået for sammensætningen af trekanterne både farve og størrelses mæssigt....skulle jeg selv have valgt ville jeg ikke lade den bette være der i midten...men sådan er vi jo så forskellige og mine børn må gerne præge mit hjem og den er jo i virkeligheden helt fin som den er!

Tuesday, August 10, 2010

Kan I se hvor det bærer hen....?



...jeg prøver at strikke mig til et banner af trekanter og det bliver vist ikke så tosset!


Ideen opstod da mine hækle forsøg på at hækle smukke trekanter som Karen ligesom gik lidt i vasken......




Jeg vil også gerne forsøge at hækle Dannebrogs ranker til de kommende fødselsdage i min lille familie. Anna står først for skud og det er bare to flag vi snakker om!



Her er mine strikkede udgaver.....mangler bare lige det hvide kryds.

Fortsættelse følger...